Vi faldt for et nybyg område I Ringe med mange forskellige grunde, som var større end det vi kunne få tilsvarende i Odense og omegn. Vi faldt for Ringe og alle de muligheder som lokalområdet tilbyder. Vi har gjort os mange overvejelser om hvilken grund som var mest optimal i forhold til vores behov. Vi ville gerne undgå for meget trafik og også at have naboer helt tæt på.
Der var flere forskellige grunde at vælge imellem på det tidspunkt og vores valg faldt på en rimelig flad og firkantet grund på 1122 kvm.
Vi fik undersøgt lokalplanen og fandt ud af hvilken retningslinjer vi havde at arbejde med. Dernæst besøgte vi forskellige byggefirmaer og vores valg blev HusCompagniet da vi synes at vi fik flest af vores ønsker opfyldt til den bedste pris. Set i bagspejlet kunne vi måske have opnået en større rabat hvis vi havde presset mere på - men puha det er en opslidende proces at forhandle.